Savage Rose – UDSOLGT

08.02.2023 –

20:00 –

Pris: 350 DKK

Døråbning: 19:00

Lyt til musikken her

Sjælden intimkoncert med enestående Savage Rose

The Savage Rose behøver næppe nogen større præsentation. I 2023 er det 55 år siden bandet The Savage Rose spillede deres debutkoncert på Plænen i Tivoli. Sidenhen er det blevet til 26 album og utallige koncerter i ind og udland. En lang begivenhedsrig rejse med musikken, sangene og historierne, der ikke blot har mødt publikum på de store etablerede scener, men også i flygtningelejre og brændpunkter her og i verden.

Også i dag består bandet af nogle af de allerbedste musikere og af musikken, sjælen og viljen – og ønsket om fred og kærlighed er stadig ufravigelige.

The Savage Rose anno 2023 består, udover Annisette som det absolutte omdrejningspunkt, af Naja Rosa Koppel (kor), Amina Carsce Nissen (kor), Anders Holm (trommer), Frank Hasselstrøm (horn, keys), Jacob Haubjerg (bas), Las Nissen (guitar) og Dan Hemmer (hammond).

 

Den aktuelle liveudgave af The Savage Rose kommer rundt i sange fra hele den lange karriere – og har ved de seneste års koncerter både spillet klassikere fra de første albums og sange fra de seneste udgivelser.

 

På Sølballegaard glæder vi os helt utroligt over at kunne tilbyde en intim og nær koncertoplevelse med Savage Rose – der må betragtes som ét af landets største rockkoryfæer. Det bliver en sjælden og særlig aften i Mols Bjerge.

 

Koncerten er med siddende publikum.

Baren åbner kl 19, så kom gerne i god tid. Vi sælger ikke mad denne aften, men I kan nyde lidt snacks, god vin og øl/vand fra Ebeltoft Gårdbryggeri.