Coco O. og August Rosenbaum

16.09.2022 & 17.09.2022

20:00 – 21:30

Pris: 350 DKK

Døråbning: 19:00

Lyt til musikken her

Eksklusive intimkoncerter med en af Danmarks største sangstemmer

Oplev fabelagtige Coco O. i en helt særlig duokoncert sammen med én af medskaberne af hendes anmelderroste album “It’s a Process”, pianist og producer August Rosenbaum. Det sker fredag d. 16. september og lørdag d. 17. september på Sølballegaard.

De to musikere har kun meget sjældent optrådt sammen, siden de rejste verden rundt med Quadron – derfor byder denne aften på en unik oplevelse, når Coco og Rosenbaum spiller nye versioner af den musik, de i fællesskab har produceret gennem tiden, samt ikoniske numre der har inspireret deres musikalske venskab.

Publikum kan glæde sig til et møde mellem en af Danmarks største nulevende sangstemmer og en af landets dygtigste musikere i et tidløst udtryk mellem soul og jazz, der er skåret helt ind til benet: Kun et flygel, og Coco O’s vokal vil bære publikum gennem en aften af nærhed og sjæl i Sølballegaards smukke rammer, mens solen går ned over Mols Bjerge.

Koncerten er med siddepladser.

Køb billet til 16/9: https://billetto.dk/e/coco-o-august-rosenbaum-billetter-621733

Køb billet til 17/9: https://billetto.dk/e/coco-o-august-rosenbaum-billetter-621735