ANYA

02.07.2020 –

17:00 & 20:00

Pris: 175 DKK

Døråbning: 16:30

Lyt til musikken her

Foto: Kavian Borhani

Arrangementet

Kom til intimkoncert på Sølballegaard med den dansk-amerikanske sangerinde ANYA, som på smukkeste vis forener skandinavisk pop og amerikansk R&B.

For at sikre, at alle myndighedernes retningslinjer overholdes og vi passer godt på hinanden i denne corona-tid, laver vi to koncerter i Sølballegaards store sal med et stærkt begrænset antal billetter. Den første koncert er kl 17 (døren åbnes kl 16:30) og den næste kl 20 (døren åbnes kl 19:30). Det bliver en helt særlig og stemningsfuld oplevelse.

Allerede kl 16 åbnes Sølballegaards udendørs gårdrum og store have, og der vil være mulighed for at købe pizza og andre lækkerier fra Birks Køkken, øl og vand fra Ebeltoft Gårdbryggeri, et glas vin eller en kop god kaffe. Her er I velkomne til at kigge forbi – også selvom I ikke skal til koncert. Medbring gerne et picnic-tæppe og slå jer ned på blomsterengen med udsigt til Trehøje og Århusbugten.

Vi håber, vi ses til musik og hygge i bakkerne!

Om kunstneren

Den dansk-amerikanske sangerinde ANYA forener på smukkeste vis skandinavisk pop og amerikansk R&B. Hun debuterede i 2015 med den anmelderroste EP ”The Credit”,hvor blandt andet ”Snap Back” og ”Need to Know” blev spillet flittigt i radioen. Med en perlerække af singler strøet over de seneste år, har ANYA etableret sig som en vigtig artist på den danske R&B-scene. Efter en eksplosiv start på karrieren fulgte ANYA op med stærke singler som ”Doorstep”,”Overrun”og ”Avalanche”, og udgav i 2019 sit debutalbum ”Faith”.

Efter udgivelsen af ”Faith” har den 30-årige sangerinde valgt at udforske sin sangskrivning på dansk. ”Det rører mig at skrive på dansk – min fars modersmål. Jeg har en mere rå tilgang til lyrikken på dansk. Jeg kan ikke pakke noget ind i floskler eller blomstrende adjektiver. Det skal være præcist og nøgent”. Det har ført til en EP med 6 danske sange, som emmer af ærlighed og inderlighed. I et organisk set-up vil ANYA spille en blanding af gamle og nye sange, og føre publikum med ind i sit univers, hvor melankoli og lethed går hånd i hånd.

COVID-19
Vi synes det er vigtigt at passe godt på hinanden.
I forhold til risikoen for at blive smittet med Corona-virus følger derfor vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger og holder os løbende opdaterede.
Vi vil samtidig gerne opfordre vore gæster til at følge disse simple gode råd:
• Føler du dig sløj? Så bliv hjemme.
• Undgå håndtryk, kindkys og kram
• Vask hænder hyppigt og grundigt
• Brug håndsprit/vådservietter
• Host i ærmet og nys eller host ikke på andre.
Parkering

Der er et begrænset antal parkeringspladser ved Sølballegaard, men der er offentlige p-pladser ved Trehøje, i Fuglsø by eller i Viderup.

Bor du i nærheden, er det oplagt at gå eller cykle til Sølballegaard – det er en smuk tur.