Om Sofie Saxtoft

Siden jeg blev uddannet sociolog i 2006 har jeg hjulpet en lang række offentlige og private virksomheder i at udvikle kompetente ledere og stærke, fokuserede samarbejdsrelationer. Jeg har løbende opkvalificeret mig gennem uddannelse til bl.a. ledelsescoach, stresscoach og narrativ/systemisk procesfacilitator – og netop nu er jeg i gang med psykoterapeutisk videreuddannelse.

Igennem årene har jeg mærket og fulgt en trang til at nå forbi de kølige powerpoint-slides og erhvervspsykologiske buzzwords hen mod et sted, hvor fokus snarere handler om oprigtigt nærvær. Når vi skræller alle lagene væk, så handler stort set al vores tvivl, vores konflikter, vores trivsel og mistrivsel om, at det kan være svært at være menneske. Og om at mange af os (af gode grunde!) taber forbindelsen til os selv og til de mennesker, der er omkring os.

Mit vigtigste arbejde i såvel individuelle samtaler som gruppesessioner der derfor at skabe en ramme, hvor det bliver muligt at føle sig tryg nok til at mærke og tale om det, der er fylder. Hvor det bliver muligt at lytte, men også tone rent frem. Hvor der er støtte, men også tilstrækkelig forstyrrelse til, at noget kan bevæge sig.

 

Kunderne siger...

Igennem årene har jeg samarbejdet med en række meget forskellige ledere, medarbejdere og virksomheder – fra nysansat til senior, fra CEO til juniormedarbejder, fra Novo Nordisk, Arla og Implement til kommuner og statslige arbejdspladser. Herunder kan du læse udtalelser fra nogle af dem:

”Gennem arbejdet med Sofie fik vi nedbrudt næsten alle de fordomme, som ellers har været meget fremherskende tidligere på tværs af vores tre afdelinger. Alt dette til et niveau hvor førstelinje-lederne allerede på dag ét erkendte, at vores formål og udfordringer er de samme på tværs – og at vi derfor kan drage stor nytte af en fælles strategi og fælles fodslaw. Stor kudos til Sofie. Det var en stor succes”.
Klaus Heins Bjerre, Vedligeholdelseschef, Novozymes

”På Maltfabrikken i Ebeltoft har vi haft den store fornøjelse flere gange at samarbejde med Sofie Saxtoft, både i rollen som koncept- og indholdsansvarlig og som facilitator. Én af Sofies kvaliteter, udover hendes store faglighed, er hendes evne til meget hurtigt at forstå, og nå ind til kernen i det, man ønsker at få ud af samarbejdet. Og det skinner ligeledes igennem i rollen som facilitator. Hendes væsen og måde at få en proces – også med svært indhold – til at fungere og bære frugt er eminent, og kan derfor på det varmeste anbefale Sofie Saxtoft.” 
Marianne Jensen, Adm. Leder, Maltfabrikken

 

“Jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med Sofie af flere omgange og hver gang med et virkelig godt resultat. Sofie evner som konsulent hurtigt og meget intuitivt at pejle sig ind på de problemstillinger, der skal håndteres. Både i forberedelsesfasen og i eksekveringen. Det betyder at jeg som leder trygt overlader forløbet til hende og at mine medarbejdere er åbne overfor at arbejde med de emner, der har været på agendaen – også de svære. Resultatet er, at vi som afdeling har rykket os, hver gang vi har inviteret Sofie ind i organisationen som facilitator eller coach, og hun har dermed været medvirkende til at sætte gang i nogle vigtige forandringsprocesser. Jeg kan så absolut anbefale Sofie og ser selv frem til næste gang jeg får muligheden for at samarbejde med hende igen.”
Gitte Hemmingsen, VP, Global HR at Siteimprove

 

”Vi har i forskellige sammenhænge haft stor glæde af samarbejdet med Sofie Saxtoft. Resultatet af arbejdet beskrives af deltagerne som en nyudvikling og et klart signal om delt ansvar og gensidig respekt. Det er ikke kun gennem det, Sofie gør, at hun gør en forskel. Det er nogle gange også gennem det, hun ikke selv gør – hun kommer ikke med svar, men mobiliserer de bedste kræfter og intentioner i de mennesker, hun har med at gøre.”
Nina Husfeldt Clasen, Kontorchef i Moderniseringsstyrelsen

 

”I mit samtaleforløb med Sofie, har hun formået at skabe et frirum for mig som leder, hvor jeg har kunnet fokusere. Sofie havde en fin fornemmelse for og god indsigt i de udfordringer, jeg havde som forholdsvis ny chef, og jeg har igennem forløbet fået en bedre indsigt i mine styrker og svagheder som leder. Dette har gjort, at jeg nu føler mig mere troværdig og autentisk i ledelsesrollen. Sofie har samtidig hjulpet mig til at holde fast i det, der er vigtigt for mig, selv i en travl hverdag.  Sofie har evnen til at være personlig og nærværende, uden at det bliver for intimt. Forløbet har udviklet mig som menneske og som leder.”
Birgitte Hansen-Hoeck, Økonomichef i Danner

 

”Sofie Saxtoft har løst opgaver for mig og for Professionshøjskolen UCC. Der har typisk været tale om situationer, hvor samarbejdsrelationer ikke har fungeret og relationer i teams eller mellem personer er kørt fast. Sofie har desuden fungeret som fast sparringspartner/coach for mig som HR-chef. Sofies tilgang er professionel og personlig på samme tid. Hendes store viden, store integritet og vindende personlighed gør, at hun hurtigt vinder menneskers tillid og hurtigt skaber resultater.”
Frank Güsmer, HR-chef, UCC