Alberte Winding Duo – UDSOLGT

03.08.2021 –

20:00 –

Pris: 325 DKK

Døråbning: 19:30

Lyt til musikken her

Alberte Winding

Intimkoncert i Mols Bjerge

Sensommersol og smukke sange

Vi glæder os meget over at kunne fortælle, at Alberte Winding Duo vender tilbage til Sølballegaard d. 3. august 2021. De færreste kunstnere formår at forblive interessante og relevante gennem årtier – men det må man sige, at Alberte Winding gør. Med stort nærvær og meget på hjerte. Med tekster som man kan spejle sig i. Med melodier der fænger og sange som efterhånden har plantet sig solidt i danskernes fælles musikalske fundament.

Alberte Winding og Andreas Fuglebæk evner som duo at spille sig ind på den del af livet, der er poetisk. Sangene kredser om barndom, ungdom og det voksne hjertets vildveje. Alt er bundet sammen af anekdoter og af en kærlig og skæg dynamik mellem Alberte og Andreas på scenen.

 

COVID-19

Koncerten er med siddende publikum og stærkt begrænset antal billetter. Der vil være håndsprit til fri afbenyttelse, og du er velkommen til at medbringe mundbind til koncerten, hvis du ønsker det. Vi sørger for at overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og beder dig som gæst hjælpe med at passe på dig selv og andre ved at…:

  1. Blive hjemme, hvis du har symptomer
  2. Holde afstand til andre
  3. Huske god hygiejne – nys i ærmet, brug sprit, vask hænder, undgå kram, kindkys og håndtryk.

På den måde håber vi, at vi alle kan få en skøn og tryg musikoplevelse sammen.