Pil

10.08.2021 –

20:00 – 21:30

Pris: 175 DKK

Døråbning: 19:15

Lyt til musikken her
Pil

Inderlighed og tekster, der går i hjertet

For nylig kunne den danske sangkomet Pil lade sig hylde som vinder af DR’s Karrierekanonen. En musikkonkurrence, som tidligere har haft bl.a. Katinka, Marie Key og Minds of 99 som vindere, og som fortæller lidt om det potentiale, der ligger i Pils inderlige musik og stærke tekster.

Pil skriver dansksprogede sange om de skæve følelser i et opløftende og legende popunivers. Ensomhed og ulykkelig kærlighed beskrives så præcist som muligt, så lytteren kan mærke at der er noget på spil og samtidigt kan nikke genkendende til de udpenslede, pinlige scenarier. Som når Pil står på et levende dansegulv, omringet af mennesker, og aldrig har følt sig mere ensom i hele sit liv.

I efteråret 2019 udgav Pil sin første EP “Når Du Går Herfra” og fik særligt ros for sine velskrevne danske tekster, som af Soundvenue blev kaldt “mesterligt konstrueret”. Især sangen “Nattely” har givet Pil en masse omtale i musikmagasiner og loyale lyttere på Spotify, hvor nummeret har rundet 790.000 streams. Siden har hun udgivet singlerne “Gulvet” og “Omvendt”, hvor sidstnævnte er en duet med Andreas Odbjerg.

På Sølballegaard glæder vi os til at opleve Pils nærvær og inderlighed i rammer, som lægger op til, at man fordyber sig og lader sig rive med af musikken og de stemninger, der opstår i rummet.

Mad og hygge på Sølballegaard

Før koncerten er der italiensk madbod, bar og hygge i Sølballegaards gårdrum fra kl 17-20. Så kom gerne i god tid, få en bid mad og gå en tur i smukke Mols Bjerge eller slå jer ned i Sølballegaards have.