Lowly – UDSOLGT

02.06.2021 –

20:00 –

Pris: 200 DKK

Døråbning: 19:00

Lyt til musikken her

Lowly, Aarhus. Foto: Asbj¿rn Sand

Drømmende elektropop

I skråsikkerhedens tidsalder står Lowly for tvivl og nysgerrighed

Vi vil gerne give tvivlen og nysgerrigheden en stemme. Det er der brug for i en verden, der er præget af skråsikkerhed og målstyring(Synthesizerspiller Kasper Staub)

Den danske indie-kvintet Lowly har siden udgivelsen af debutalbummet Heba i 2017, høstet stor anerkendelse i både ind- og udland – blandt andet med nomineringer til Steppeulven og ros i navnkundige musikmedier som Pitchfork og Uncut. Lowlys musik er eksperimenterende, overraskende og legesyg. Men samtidig betyder de smukke vokaler, catchy guitar-riffs og drømmende keys, at man som lytter føler sig holdt i hånden.

I 2019 udkom Lowlys andet album, Hifalutin. Ligesom forgængeren drager albummet lytteren ind i et storladent, uforudsigeligt og kompromisløst musikalsk rum, der tenderer til noget helt eventyrligt og magisk. Albummet bragte Lowly på tournéer i Danmark, store dele af Europa og i USA.

Efter en udsolgt koncert på Voxhall i november 2019 gik gruppen i skrive-mode. Koncerten på Sølballegaard d. 2. juni 2021 markerer en tilbagevenden til livescenen med det bedste af det gamle materiale, blandet med spritnye numre fra det kommende album. Koncerten er foreløbig årets eneste koncert i Jylland.

Sølballegaard er med sin beliggenhed midt i Nationalpark Mols Bjerges rå natur et helt unikt spillested, hvor det stærkt begrænsede antal gæster kommer tæt på artisterne, og hvor de storslåede omgivelser uundgåeligt bliver en del af oplevelsen.

Om Lowly

Lowly blev dannet i 2014 i Aarhus og består af Soffie Viemose, Nanna Schannong
Kasper Staub, Thomas Lund og Steffen Lundtoft.

De har udgivet EP’en ’Sink Way Into Me’ (2015)m samt de to albummer  ’Heba’ (2017) og ‘Hifalutin’ (2019).

I sommeren 2018 blev de udvalgt til Den Unge Elite af Statens Kunstfond.

COVID-19

Lad os passe på hinanden

Koncerten er med siddende publikum og stærkt begrænset antal billetter. Vi sørger for at overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og beder dig som gæst hjælpe med at passe på dig selv og andre ved at…:

  1. Blive hjemme, hvis du har symptomer
  2. Holde afstand til andre
  3. Huske god hygiejne – nys i ærmet, brug sprit, vask hænder, undgå kram, kindkys og håndtryk.