Caroline Henderson og Nikolaj Hess

15.04.2023 –

20:00 – 22:00

Pris: 350 DKK

Døråbning: 19:00

Lyt til musikken her

Jazzstjernen Caroline Henderson besøger Sølballegaard akkompagneret af pianisten Nikolaj Hess. 

Caroline Henderson og Nikolaj Hess – Et længe savnet duo-setup, hvor jazz’en er i hovedsædet

Gæster kan glæde sig til en intim og stemningsfuld oplevelse i Sølballegaards smukke koncertsal. Altid fantastiske Caroline Henderson går på scenen sammen med den anerkendte jazzpianist og sin trofaste følgesvend gennem mange år Nikolaj Hess.

Duokoncerten giver endnu mere plads til Hendersons fantastiske vokal og til anekdoter og snak mellem numrene i de intime omgivelser. Koncerten kommer bredt rundt i Hendersons repertoire af berusende og inviterende jazz.

”Jeg glæder mig sådan til at komme ud og spille min duo-tour sammen med Nikolaj igen! Det er en del år siden vi sidst har spillet med denne opsætning og jeg ser frem til sammen med mit publikum at opleve nærværen og det intime rum” udtaler Caroline Henderson.

Caroline Henderson har gennem årene markeret sig som en af de stærkeste sangerinder i nyere dansk musikhistorie med et musikalsk udtryk, der henter inspiration i både jazz, blues pop og elektroniske toner. CV’et byder på alt lige fra sanger, skuespiller på både teaterscenen og i Tv-serier både i ind- og udland. Derudover har hun turnéret landet rundt mange gange gennem sin lange, glorværdige karriere. Senest har Henderson haft en gennemgående rolle i ’Vikings Valhalla’ på Netflix, som udspringer af den verdenskendte Tv-serie ’Vikings’, og har ligget nr. 1 i verden på den kendte streamingtjeneste.

Koncerten på Sølballegaard er denne aften med siddende publikum. Vi åbner dørene og baren kl 19, så kom gerne i god tid og nyd stemningen i Mols Bjerge.