Sølballegaard har gennem mange årtier været et kulturelt omdrejningspunkt på Mols. Den tradition er vi stolte over at føre videre. Når vi sammensætter vores koncertprogram, gør vi os umage for at sikre en høj kunstnerisk kvalitet. Vi ønsker at være et spillested, som er kendetegnet ved en varm og intim stemning med stor kærlighed til musikken.

Artisterne vil være en kombination af etablerede kunstnere og en række nye, lokale talenter, som vi håber kan bruge vores lille scene som en løftestang videre ud i musikken og kunstens verden.